Emmelie & Laura, Magnus Johansen og Modne Mænd underholder på Axeltorv

26jun11:0013:00Emmelie & Laura, Magnus Johansen og Modne Mænd underholder på Axeltorv

Event Details

Kom og hør noget dejligt musik og få nogle hyggelige timer i byen.

Som noget nyt prøver NHE med 3xunderholdning, nemlig:

Knapt 60 år mellem de underholdende – og godt 60 års spredning i musikken.

”Emmelie & Laura” – 2 unge og meget dygtige sangere, der deltog i ”X-Factor 2021” med en flot 4. plads i kategorien ”grupper”. Begge går i 9. klasse på Borgerskolen og har sunget sammen i mange år, men dette er deres offentlige debut – de optræder med melodiske ballader – mon ikke der er chance for at få taget et billede sammen med dem og/eller få en autograf?

Det er der nok også med den næste solist, nemlig Magnus Johansen (tidligere kendt som ”Meus”), når han optræder med egne værker og kopinumre. Magnus er fra Nakskov, hvor han tidligere har optrådt og i adskillige år har arbejdet med sin musik – både til sig selv og andre.

Det hele kædes sammen af ”Modne Mænd” (også fra Nakskov) – en relativ ny gruppe, der er meget glade for flerstemmig sang i numre fra 40´erne op til 70´erne – dette er gruppens første offentlige optræden: Kim Jørli Jensen (bas) – Poul Erik Østergård (guitar) – Steen Petersen (tangenter) – Jørgen Petersen (trommer) – alle 4 kendt fra mange andre sammenhænge: ”Jelly Singers”, ”Steff´s”, ”Inspiration” …..

Fælles for alle er, at de glæder sig til at optræde for jer

Vi stiller borde og stole op og der er mulighed for at købe øl og vand.

 

more

Time

26 juni, 11:00 - 26 juni, 13:00(GMT+02:00)