Nakskov Open Air

04jun13:0023:59Nakskov Open Air

Event Details

”Nakskov Open Air” er klar med en stor buket af danske rocknavne til pinserock i 2022.

Den første udgave af ”Nakskov Open Air” bliver med D.A.D, Kesi, Danser med drenge, Dodo and the Dodos, og Die Herren som hovednavne.

Kl. 14.00 starter Dodo and the Dodos, på den store hoved scene.
Med over 30 år den danske musikscene, kan rutinen ikke blive meget større, og her bliver det med det ene kendte nummer efter det andet primært fra 80erne og 90erne, på den store scene.

Kl.16.00 spiller Danmarks bedste kopiband ”Die Herren”.
”Die Herren” leverer musik fra et af verdens største rockbands U2. ”Die Herren” har altid været meget populære på sydhavsøerne, så det var selvfølgelig helt oplagt at de skulle være med på scenen.

Kl. 18.00 går ”Kesi” på scenen.
“Kesi” er helt klart bliver det helt unge islæt på hovedscenen. ”Kesi” fik det helt store gennembrud i 2014 med ”søvnløs”, en sang med det nok så berømte omkvæd ”jeg har ikke sovet i år”. Efterfølgende er det blev fulgt op af ørehængerne ”følelsen”, og ”blå himmel”, og mange flere.

Kl. 20.00 går “danser med drenge” på scenen.
Hvem kender ikke det stærkt rutineret orkester ”danser med drenge” med blandt andet Klaus Kjellerup der var med i tøsedrengene, leverer mange af de kendte og solide storhits som ”hvor længe vil du ydmyge dig” og ”aldrig undvære dig”.

Kl. 22.00 går D.A.D på scenen
Den store musikfest bliver afsluttet af med et kæmpe rockbrag, når D.A.D (Disneyland After Dark) indtager scenen, som det sidste band. D.A.D. lukker festen med godt solidt rock, kombineret med deres velkendte ”ko-rock”.  Mon ikke de store hits som ”Sleeping My Day Away” og ”Grow or Pay”, Bad Craziness, bliver fyret af på scenen i Nakskov?

Udover de fem navne på hovedscenen, vil der også være en scene i ”radioteltet” i den modsatte ende af pladsen, hvor Radio Sydhavsøerne fra kl. 1300 vil stå for musikken, når der ikke musik på den store scene. Her vil de kendte værter og DJ´s fra Radio sydhavsøerne stå for musikken, og det bliver ligeledes krydret med nogle livekoncerter, af endnu ikke navngivende kunstnere, der til daglig leverer nogle af de kendte sange i radioen.

Billetsalget starter den 1. december 2021, og her vil de første 500 ”early bird” billetter vil blive solgt til kr. 400,- og herefter vil prisen vil så stige til kr. 475 for den såkaldte ”vinterbillet”, som kan købes frem til 28. februar 2022, hvorefter ”forårsbilletten” vil kunne købes frem til den 4. juni 2022, og vil koste kr. 550,-.  Billetter kan købes på www.billetsalg.dk

Vi ses til et brag af en fest, med fedt musik for alle. Lad os se pinsesolen danse, når Nakskov Idrætscenter inviterer til Nakskov Open Air !!!!!

more

Time

4 juni, 13:00 - 4 juni, 23:59(GMT+02:00)