Skoleskibet Danmark besøger Nakskov

21jun(jun 21)13:0025(jun 25)10:00Skoleskibet Danmark besøger Nakskov

Event Details

Skoleskibet Danmark fejrer 90-års jubilæum i Nakskov
Til sommer er det 90 år siden, at Skoleskibet Danmark blev søsat fra Nakskov Skibsværft. I den anledning kommer skibet på besøg i Nakskov Havn den 21.-25. juni 2023 til nogle festlige dage.

Se hele programmet her

”Skoleskibet Danmark har en helt særlig betydning for os på Lolland og ikke mindst for Nakskov, hvor skibet i sin tid blev bygget. Skibet er stadig den dag i dag genstand for stor interesse, og det er altid en fornøjelse, når det kommer på besøg. Vi er derfor mange, som glæder os til at fejre Skoleskibets 90-års jubilæum til juni og for en stund byde det velkommen hjem.

Programmet for Skoleskibet Danmarks besøg på Nakskov Havn er nu ved at blive planlagt, og der er lagt op til forskellige former for underholdning, madboder, musik og børneaktiviteter på havnen. Det endelige program bliver meldt ud, når arrangementet nærmer sig, og detaljerne er på plads.

Om Skoleskibet Danmark
Skoleskibet Danmark blev søsat fra Nakskov Skibsværft i 1933. Skibet blev bygget med det formål at uddanne søfolk til den danske handelsflåde og har altid været i brug som skoleskib. Det er bygget som 3-mastet fuldrigger, da denne type rig blev anset som den mest komplekse og mest krævende rig, som ville kunne holde flest hænder beskæftiget.
Der er i dag plads til 80 elever om bord, fordelt på 2 banjer, der under togtet uddannes til ubefarne skibsassistenter. Derudover er der 15 besætningsmedlemmer med på hvert togt, som også varetager den daglige undervisning. Under havneophold, i særdeleshed i udlandet, fungerer skibet, besætningen og eleverne som ambassadører for Danmark og det maritime erhverv, og der afholdes ofte Åbent skib og receptioner om bord. Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage er de to eneste tilbageværende danske skoleskibe i drift.

Foto: Finn Føns

more

Time

21 juni, 13:00 - 25 juni, 10:00(GMT+02:00)