Fredagsmarked i Nakskov – Guld fra gemmerne

Fredagsmarked i Nakskov – Hver fredag fra 30. maj til 23. august 2025

Kl. 10.00–16.00

Oplev ægte markedsstemning på Fredagsmarkedet i Nakskov, når byen hver fredag forvandles til et livligt sommermarked fyldt med lopper og oplevelser for hele familien. Fra Nytorv til det nye, smukke Axeltorv kan du gå på opdagelse blandt kræmmere, kunsthåndværkere, fødevareboder og meget mere.

Besøg de mange farverige boder med lokale specialiteter fra Nakskov, duftende delikatesser, unikke fund, flot kunsthåndværk og loppeboder – alt sammen under åben himmel midt i byens hyggelige centrum.

Tag familien med, mød vennerne på torvet, og nyd sommerens faste mødested i Nakskov, hvor shopping, smagsoplevelser og hyggelig markedsstemning går hånd i hånd.

Ønsker du en gratis stadeplads som kræmmer, kunsthåndværker eller med salg af lokale fødevarer på Fredagsmarkedet?
Kontakt Hanne Merle Wulff på tlf. 27 80 21 20.