Richard Winthers hus

Huset var hjem for Richard Winther (1926 – 2007) fra 1993 til 2007. Det fungerede som atelier, værksted, bolig og rummede hans kunstsamling samt et bibliotek. Han dekorerede cirka 72 kvadratmeter vægge, døre og lofter med 56 malerier. Samlet set giver de et panoramisk selvbiografisk indblik i hans forhold til kvinder, seksualitet, hans arbejde som kunstner og hans syn på andre væsentlige livsspørgsmål: samfund, kristendom, buddhisme og hverdagslivets realiteter.

Han udtrykker sig gennem symboler og allegorier trukket fra europæisk og global visuel kunst, mytologi, historie og litteratur ofte med henvisning til Ovid.

Samlet set repræsenterer værkerne et væsentligt bidrag til dansk visuel kunst i den periode og forhåbentlig også fremover.

I løbet af sæsonen arrangerer vi udstillinger på tre etager samt i den omgivende have. Der vises hovedsageligt værker af Richard Winther, men også mindre udstillinger af andre kunstnere. Hvert år skiftes alle udstillinger med nye.

Åbningstider lørdag-søndag 14.00-17.00 i sommermånederne, april – oktober.
Der er handicapadgang og handicap P-plads

Adresse: Marrebæksvej 6, Vindeby, 4913 Horslunde.

For yderligere information og åbningstider uden for normale åbningstider, besøg venligst vores hjemmeside https://www.rdo-huset.dk/

Vis mere

Information

Marrebæksvej 6, Vindeby
Tlf.

Åbningstider

Åbningstider lørdag-søndag 14.00-17.00 i sommermånederne, april - oktober.
Der er handicapadgang og handicap P-plads